STENESKNOLD
Fra Buresø stiger tunneldalens bund med mere end 25 m og drejer i skarpe vinkler rundt om den 59 m høje Stenesknold. Istidslandskabet i Nordøst-sjælland, blev formet af gletsjere og smeltevand i slutningen af den sidste istid for mellem ca. 22.000 og 16.000 år siden. Områdets karakteristiske morænelandskab brudt op i stykker af skarpt skårne tunneldale.
Randmorænen er fra den gang iskanten lå her ved Slangerup.
Dalen med Buresø slår et sving mod syd ogfor enden ser man oppe fra Jørlundevej en dal sno sig op omkring Stenesknold og løbe ned på den anden side til Rappendam og Jørlunde sø. Vandet kan kun have skabt dette høje snoede flodleje under isens tryk.
Som en del af Naturpark Mølleåen er området fredet, og der må ikke foretages ændringer i landskabet.

Randmoræne fra den gang iskanten lå her ved Slangerup

Rød Glente
Flere og flere af Metalskolens områder bliver ændret fra slåede plæner til blomstermarker og græsenge for at øge biodiversiteten i området. Engene med pryd og naturgræsser, der strækker sig ned mod Slagslundevej. Engrottehalen giver f.eks. levested for over 120 organismer, og kamgræs giver god plads til andre blomstrende urter, da den ikke er aggressiv, som mange plænegræsser er.
Morgenfruerne står flere steder i naturbælterne til glæde for både sommer-fugle og bier og som en vigtig nektarplante.
I bedene kommer tidslerne også frem, og når de blomstrer, er de rige på nektar og pollen, til glæde for bier, sommerfugle og andre insekter nat og dag.
Langs de vilde hegn får brændenælderne lov til at vokse frit og er værter for flere af vores mest farvestrålende sommerfugle f.eks. Nældens takvinge, Admiral, Det Hvide C og Nældesommerfugl.
I luften højt over morænelandskabet mod syd kan du være heldig at spotte den Røde Glente som er fast beboer i området. Den er kendt som ”naturens skraldemand”, da den er specialist i at finde og fortære ådsler, men jager også selv padder, krybdyr og mindre fugle. Den er ikke så kræsen, og tager de byttedyr, der er mest talrige på ynglestedet.
Den Røde Glente er fredet i Danmark og takket være dette er den ikke længere kritisk truet.

Engrottehale

Kamgræs

Morgenfrue

Tidsler i insektbælterne
