NATUREN OMKRING ÆLLINGS SØ
Søen har fået sit kaldenavn efter optagelserne til Bamses Billedbog, hvor Ælling bor ved søen. Vi har dog mange andre andefamilier, der også bygger rede her.
Regnvand fra området opsamles i Ællings Sø og afvandes til Buresø og videre til Roskilde fjord, men udover den praktiske funktion, huser søen også mange dyr.
De store piletræer er en art af mange forskellige piletræer og -buske, der har været en del af den danske natur igennem mange tusinde år – flere af pile arterne var blandt de tidligste planter, der indvandrede i det danske landskab, da isen forvandt efter den sidste istid.
Pil er en af de planter, der har den tidligste blomstring. Derfor er lige netop pilens blomster en af de første steder, hvor det er muligt at finde føde for forårets allerførste insekter. Pileblomsterne er tilmed meget gavmilde i forhold til insekterne.
Skab liv omkring dig med blomsterblandingen “Dansk Vildeng”
27 vilde danske blomster – indsamlet i Danmark. Velegnet til almindelig, gerne lidt sandet jord.
Såtidspunkt: Fra april til og med oktober
Plantehøjde: 60 – 80 cm.
Blomstring: april til september
Indhold: Alm. Røllike, Klinte, Farve-gåseurt, Smalbladet klokke, Blåklokke, Nældebladet klokke, Kornblomst, Alm. Knopurt, Cikorie, Slangehoved, Knoldet mjødurt, Gul snerre, Prikbladet perikon, Blåhat, Hvid okseøje, Kællingetand, Tjærenellike, Trævlekone, Merian, Kornvalmue, Dunet vejbred, Hulkravet kodriver, Alm. brunelle, Nikkenede Limurt, Dagpragtstjerne, Blæresmælde, Moskus Katost.

VIDSTE DU DET!
Når æggene klækkes efter 10-14 dage, hænger de små haletudser først fast i ægget, som de spiser af. Efter nogle dage svømmer de bort og begynder at æde alger og døde planter. De får ben i løbet af en måned, og sidst i juni er de blevet til små frøer med lunger i stedet for gæller. De er nu rovdyr i stedet for planteædere.

VIDSTE DU DET!
Hannen er blå med sorte tegninger. Forkroppens sider er ensfarvet blå hos hannen og har paddehat-tegning på 2. bagkropsled.
Hunnen kan både være gulgrøn eller blå med sorte tegninger.
Kropslængde: 30-33 cm – Vingefang: 36-40 mm Flyvetid: Ultimo maj til primo september
Den spidssnudede frø lever her i Ællings Sø, og den er faktisk dybere end man tror og et oplagt levested for frøer og padder.
På udvalgte områder slår vi stadig græsset, men der bliver ikke brugt sprøjtemidler eller lign. Når mælkebøtterne står smukt i gult, gavner det faktisk biodiversiteten. Dens gule blomster tiltrækker nemlig en masse insekter, og insekterne tiltrækker mange insektædende dyr, som f.eks. små fugle.
Underværker gør den også under jorden, hvor mælkebøtten med sin kraftige rod kan bryde hård og sammentrykket jord op. Efter mælke-bøtten selv er visnet ned og væk, kan andre organismer, som regnorme og mikroorganismer, komme til. Derefter kan andre planter med finere og svagere rødder lettere trænge igennem jorden og etablere sig og dermed skabe mere biodiversitet.

Metalskolens plæner klædt i gult.
