Konference med omtanke

Vi har gjort os rigtig mange overvejelser om mødepakken ”Konference med omtanke”, for at være helt sikre på at vi på Metalskolen kan stå inde for produktet. Da vi siden 2021 har lavet CO2e regnskab, har vi en god mængde data, som vi bygger vores erfaring på. Det har alle årene vist sig, at forplejningen til vores gæster er den, der koster allermest i CO2e regnskabet. Derfor er det særligt her, vi har vores fokus på reducering af CO2e, og samtidig forbedre råvarekvaliteten.

Vi tror på, at ansvarlighed starter med omtanke – for dyr, mennesker og planeten. Derfor er vores pakke ikke vegansk, men sammensat med stor respekt for dyrevelfærd og gode råvarer. Når vi beregner CO₂e-udledningen for vores måltider, kan vi hele tiden tage et bevidst valg og minimere vores klimaaftryk. For os handler det om gennemsigtighed og ansvar – og om at skabe en bedre fremtid for alle.

Georg Poulsen Auditoriet

Ved bestilling af “Konference med omtanke” får I en særlig oplevelse, hvor køkkenet på Metalskolen forener den gode smagsoplevelse med lidt bedre samvittighed. Menuerne er baseret på grøntsager, tilsat umami og masser af håndværk og kærlighed.

Vi har beregninger på CO2e udledning pr. gæst baseret på data fra vores største leverandører og "Den store klimadatabase" på vores menuer.

Derfor kan vi godt dokumentere at det vil være en CO2-mæssig gevinst at vælge "Konference med omtanke".

Biodiversitet fylder meget på både middagsbordet og i naturen. Det har vi derfor både tænkt ind som et parameter i de udvalgte fødevarer, men også når du kigger ud ad vinduet under mødet.

Metalskolens gartnere gør sig umage for hele tiden at udvikle habitater for herboende arter og deler gerne ud af deres viden, hvis du møder dem undervejs.

Georg Poulsen Auditoriet

Tips til en bedre konference

1. Inden arrangement:

Benyt miljøvenligt papir eller elektronisk post til invitationer, program samt opfølgende materiale til kommende deltagere.
Informere kommende deltagere om mulighed for offentlig transport til konferencestedet.
Tilskynd til samkørsel ved at fremsende deltagerliste.
Arranger fælles bustransport
Placer arrangementet i et passende størrelse lokale, så der ikke bruges for megen energi på et for stort lokale.

2. Under arrangementet:

Benyt elektroniske medier, så deltagerne kan se præsentationer, deltagerliste, praktiske bemærkninger etc. på mobiltelefoner, tabs eller PC.
Deltagermappen og dens indhold bør være trykt på miljøvenligt papir eller sendt elektronisk.
Læg blokke og skriveredskaber frem, så deltagerne selv kan anvende alt efter behov.
Undgå brug af unødigt lys – Dæmp eller sluk hele eller dele af lyset ved dagslys.
Brug kun engangsemballage i særlige tilfælde, fx ved udeaktiviteter, og kun nedbrydelige produkter.
Mind deltagerne om at sortere deres affald.

3. Efter arrangementet:

Genbrug det udleverede materiale, som ikke er blevet brugt.
Genbrug navneskilte.
Sluk lyset når du forlader lokalet.
Send præsentationer ud elektronisk.

Faciliteter